LBK 279/2013 · Bekendtgørelse af lov om erstatning til besættelsestidens ofre
LBK 279/2013 Art. 64
Erstatningsydelserne
Er retten til en ydelse i henhold til nærværende lov betinget af, at den begivenhed, hvorpå retten støttes, er sket her i landet eller har været en følge af en her i landet foretagen handling, kan Arbejdsskadestyrelsen, når omstændighederne taler derfor, dispensere fra kravet om denne betingelses opfyldelse.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen skal derhos i sådanne tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder måtte tale derfor, være berettiget til at ligestille udlændinge med danske statsborgere i henseende til rettigheder i henhold til nærværende lov.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 kan under iagttagelse af reglerne i § 6 indankes for Ankestyrelsen.