LBK 213/2013 Art. 29t
Anerkendelse af domme og afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsættelse eller straffuldbyrdelse, som alternativ sanktion eller ved prøveløsladelse
Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold 1) om videresendelse af en dom og, hvis det er relevant, en afgørelse omfattet af § 29 l og den i § 48 omhandlede attest til rette myndighed her i landet, 2) om, at overtagelse af tilsyn ikke er muligt, fordi den domfældte ikke kan spores her i landet, 3) om den endelige afgørelse om anerkendelse af dommen eller afgørelsen og om overtagelse af tilsyn, 4) om afslag på anerkendelse af dommen eller afgørelsen og overtagelse af tilsyn og begrundelsen herfor, 5) om afgørelser om tilpasning af pligter eller påbud og begrundelsen herfor, 6) om efterfølgende afgørelser som omhandlet i § 29 n eller afslag på at træffe sådanne afgørelser, 7) om afgørelser om amnesti eller benådning, som bevirker, at der ikke føres tilsyn med pligter eller påbud, og, når det er relevant, begrundelsen herfor og 8) om afgørelser om, at tilsynet føres tilbage til udstedelsesstaten, jf. § 29 n, stk. 2 og 3, og § 29 s, stk. 2.