LOV 547/2012 Art. 19
Regioner
I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 1. november 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 387 af 24. april 2012, foretages følgende ændringer: 1. I § 21 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdet mellem indtægter og udgifter i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf. 2. Efter § 28 indsættes: § 28 a. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan iværksættes en ekstraordinær økonomisk opfølgning i forhold til en region. Stk. 2. Som led i den ekstraordinære opfølgning kan økonomi- og indenrigsministeren pålægge regionsrådet at: 1) Fastsætte bindende måltal for regionens økonomiske udvikling for en af ministeren fastsat periode og 2) fastsætte krav om deponering af regionens likvide midler, herunder til måden, hvorpå deponering skal ske.