Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 118/2012 · Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet

LOV 118/2012 Art. 8

Ikrafttræden m.v.

In KraftAmtlicher Text

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret ved § 117 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, § 19 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1560 af 21. december 2010 og § 10 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer: 1. § 3 A affattes således: § 3 A. Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2-6, skal føre en fortegnelse over samtlige ejere og medlemmer. Nye ejere og nye medlemmer skal senest 2 uger efter henholdsvis ejerskabets og medlemskabets opståen skriftligt underrette selskabet m.v. om deres identitet. Stk. 2. Kommanditselskaber omfattet af § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal føre en fortegnelse over alle komplementarer og kommanditister i kommanditselskabet. Nye deltagere skal senest 2 uger efter ejerskabets opståen skriftligt underrette selskabet om deres identitet. Stk. 3. Partnerselskaber omfattet af selskabslovens kapitel 21 skal føre en fortegnelse over alle deltagere i partnerselskabet. Nye deltagere skal senest 2 uger efter ejerskabets opståen skriftligt underrette selskabet om deres identitet. Stk. 4. Trustees og administratorer af truster og andre lignende retlige arrangementer skal være i besiddelse af identitetsoplysninger om andre trustees og administratorer og stiftere samt identitetsoplysninger om modtagere og mulige modtagere af uddelinger fra trusten m.v. 1. pkt. finder ikke anvendelse, for så vidt angår mulige modtagere af uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. 1. pkt. finder kun anvendelse, når trustee eller administrator er bosiddende eller hjemmehørende i Danmark eller virksomheden udøves fra et fast driftssted i Danmark. Stk. 5. Identitetsoplysningerne efter stk. 1-4 skal omfatte fuldt navn, adresse, hjemland og personnummer (cpr-nr.) Har den person, hvorom der skal foreligge identitetsoplysninger, ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer (cvr-nr.), oplyses cvr-nr. Har personen heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har personen hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når den pågældende er en fysisk person, og et eventuelt skatteidentifikationsnummer (TIN-nr.) i hjemlandet. Stk. 6. Oplysningerne som nævnt i stk. 1-5 skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af det indkomstår, oplysningerne vedrører. Stk. 7. Selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, skal vedlægge selvangivelsen oplysninger som nævnt i stk. 5 om dem, der i indkomståret har besiddet mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller har rådet over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, jf. dog stk. 6. Stk. 8. Stk. 7 finder ikke anvendelse, hvis selskabet har registreret oplysningerne i ejerregisteret efter selskabslovens § 58. 2. § 6 B, stk. 2, 1. pkt., affattes således: Personer, som skal afgive oplysninger efter stk. 1, og som ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal tillige oplyse om væsentlige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem det selskab, som den pågældende behersker, og den pågældende selv eller en samlevende ægtefælle. 3. I § 6 B indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Ejerforholdet eller rådeforholdet som nævnt i stk. 2 opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 3. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 4. I § 9, stk. 1, ændres »§ 3 A, stk. 1 og 3« til: »§ 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7«, og efter »§ 8 U, stk. 1 og 3« indsættes: », § 8 X, stk. 1«. 5. I § 9 A, stk. 1, indsættes efter »§ 8 V«: », § 8 X, stk. 1«, og i stk. 3 indsættes efter »8 V«: », 8 X, stk. 1«. 6. I § 10 A, stk. 5, og § 10 B, stk. 3, ændres »§ 3 A, stk. 2« til: »§ 3 A, stk. 5«. 7. § 11 affattes således: § 11. Told- og skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland og i fremmede stater og områder i overensstemmelse med bestemmelserne i: 1) Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller andre ordninger vedrørende dette direktiv. 2) Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF. 3) En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Færøerne, Grønland, den pågældende fremmede stat eller det pågældende fremmede område. 4) En administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager mellem Danmark og Færøerne, Grønland, den pågældende fremmede stat eller det pågældende fremmede område. 5) Enhver anden international overenskomst eller konvention tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ bistand i skattesager. Stk. 2. Når told- og skatteforvaltningen afgiver oplysninger efter Rådets direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller andre ordninger vedrørende dette direktiv, finder § 8 X, stk. 5, anvendelse. Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler om behandlingen af sager, hvori told- og skatteforvaltningen modtager en anmodning om oplysninger fra en kompetent myndighed på Færøerne, i Grønland, i en fremmed stat eller et fremmed område eller sender oplysninger til en sådan kompetent myndighed på et grundlag som nævnt i stk. 1, nr. 2-5. 8. I § 14, stk. 2, ændres »§ 3 A, stk. 1 og 3,« til: »§ 3 A, stk. 1-4 og 6 og 7,«, og efter »§ 8 U, stk. 1 og 3« indsættes: »‍,‍ § 8 X«.