LOV 118/2012 Art. 6
Ikrafttræden m.v.
§ 1, § 2, den ved § 8, nr. 1, foreslåede affattelse af skattekontrollovens § 3 A, stk. 1-7, § 8, nr. 2-6 og 8, § 9, § 10, § 11, nr. 2, § 12, § 13, nr. 1, og § 14 træder i kraft den 15. februar 2012. Samtidig ophæves lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 16. september 2002. Eksisterende ejere og medlemmer af og deltagere i selskaber m.v., kommanditselskaber og partnerselskaber, jf. skattekontrollovens § 3 A, stk. 1-3, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, skal inden den 1. april 2012 skriftligt underrette selskabet m.v. om deres identitet.
Stk. 2. §§ 3-5, § 8, nr. 7, § 11, nr. 1, og § 13, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2013. Samtidig ophæves lov om gensidig bistand inden for området direkte skatter mellem stater, der er medlem af De europæiske Fællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1016 af 24. oktober 2005.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den ved § 8, nr. 1, foreslåede affattelse af skattekontrollovens § 3 A, stk. 8.