LOV 456/2011 · Lov om investeringsforeninger m.v.
LOV 456/2011 Art. 95
Afvikling af andelsklasser, inddragelse af tilladelse, afvikling af foreninger og afdelinger, likvidation, forenklet afvikling, konkurs, fusion, spaltning, overflytning, statusændring og omdannelse samt ophør af master-feeder- struktur
Generalforsamlingens beslutning om likvidation skal indeholde en bestemmelse om, hvem der skal være likvidator. Likvidator træder i bestyrelsens og direktionens sted.
Stk. 2. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til i stedet for eller sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til investorerne eller foreningens kreditorer taler herfor.
Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har udnævnt den pågældende.