LOV 456/2011 · Lov om investeringsforeninger m.v.
LOV 456/2011 Art. 75
Årsrapport og revision for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger
Den reviderede og godkendte årsrapport skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal mindst indeholde de obligatoriske bestanddele og den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 70, skal disse sendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.
Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene af de eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
Stk. 4. Foreningen skal på begæring udlevere den seneste reviderede årsrapport og den seneste halvårsrapport gratis.
Stk. 5. Et feederinstitut med et udenlandsk masterinstitut skal sende masterinstituttets årsrapport og halvårsrapport til Finanstilsynet.