Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 456/2011 · Lov om investeringsforeninger m.v.

LOV 456/2011 Art. 5

Tilladelse til investeringsforeninger, herunder feederinstitutter, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf, og godkendelse af vedtægter m.v.

In KraftAmtlicher Text

Investeringsforeninger skal ud over tilladelse efter § 4 have tilladelse af Finanstilsynet som feederinstitut, før de enkelte afdelinger i foreningen kan investere mindst 85 pct. af deres formue i andele i en afdeling af en anden investeringsforening eller et investeringsinstitut (masterinstitut) omfattet af UCITS-direktivet eller en afdeling heraf. Finanstilsynets tilladelse skal omfatte tilladelse til, at investeringsforeningen (feederinstituttet) investerer mere end 20 pct. af sin formue i det pågældende masterinstitut.

Stk. 2. Investeringsforeninger, der er feederinstitutter, må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og § 17.

Stk. 3. Feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller dets administrationsselskab har pligt til at sende feederinstituttets depotselskab alle nødvendige oplysninger fra masterinstituttet, for at depotselskabet kan overholde sine forpligtelser.

Stk. 4. Hvis en investeringsforening indgår i en master-feeder-struktur, skal følgende skriftlige aftaler indgås med henblik på investorbeskyttelse: 1) Investeringsforeningens eller investeringsforeningernes bestyrelse skal indgå aftale om, at masterinstituttet giver feederinstituttet alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige, for at feederinstituttet kan opfylde sine pligter efter loven og påse, at masterinstituttet overholder placeringsgrænserne. 2) Masterinstituttets depotselskab og feederinstituttets depotselskab skal, hvis institutterne har forskellige depotselskaber, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter. 3) Masterinstituttets og feederinstituttets valgte revisorer skal, hvis institutterne har forskellige revisorer, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge revisorer kan opfylde deres forpligtelser.

Stk. 5. Har masterinstituttet og feederinstituttet det samme investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, kan de to foreningers bestyrelse træffe beslutning om, at indholdet af aftalerne i stedet skal fremgå af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af de i stk. 4, nr. 1-3, nævnte aftaler og de i stk. 5 nævnte forretningsgange.