Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 456/2011 · Lov om investeringsforeninger m.v.

LOV 456/2011 Art. 130

Spredningsregler for investeringsforeninger

In KraftAmtlicher Text

Uanset de spredningsgrænser, der er fastsat i § 128, kan en afdeling af en investeringsforening investere op til 20 pct. af afdelingens formue i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt investeringerne ifølge foreningens vedtægter har til formål at kopiere bestemte aktie- eller obliga­tionsindeks, som godkendes af Finanstilsynet til dette formål.

Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende et aktie- eller obligati‍onsindeks, såfremt indekset 1) har en tilstrækkelig varieret sammensætning, 2) udgør et passende benchmark for det marked, som det refererer til, og 3) offentliggøres på en passende måde.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at grænsen i stk. 1 kan forhøjes op til 35 pct. af en afdeling af en investeringsforenings formue, når det er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold. Finanstilsynet kan kun tillade investeringer op til denne grænse for en emittent eller emittenter i en koncern.

Stk. 4. En afdeling af en investeringsforening skal, inden 1 måned efter at der er sket ændringer i det indeks, som kopieres, tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det indeks, som foreningen eller afdelingen kopierer, ophører, skal foreningen inden 6 måneder enten have gennemført ændringer af sine vedtægter således, at de kopierer et nyt indeks, eller påbegynde afviklingen af afdelingen.

Stk. 5. Ved investeringer efter stk. 1 og 3 finder §§ 138 og 139 anvendelse.