Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 456/2011 · Lov om investeringsforeninger m.v.

LOV 456/2011 Art. 120

Instrumentregler for investeringsforeninger

In KraftAmtlicher Text

En afdeling af en investeringsforening må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som 1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 17, eller 2) handles på et andet marked i en medlemsstat, jf. § 3, stk. 1, nr. 18.

Stk. 2. Såfremt et marked som nævnt i stk. 1 befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet enten være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal være fastsat i investeringsforeningens vedtægter, at foreningen eller afdelingen kan investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der handles på markedet.

Stk. 3. En afdeling af en investeringsforening kan uanset stk. 1 og 2 investere i nyemitterede værdipapirer, hvis 1) der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til handel på et af de i stk. 1 eller 2 nævnte markeder og 2) der opnås tilladelse til optagelse til handel inden udløbet af 1 år efter emissionen.

Stk. 4. En afdeling af en investeringsforening må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1-3 og § 121 nævnte. Afdelingen skal dog fortsat investere inden for sin investeringspolitik.