LBK 80/2011 Art. 5
Definitioner
I denne lov forstås ved: 1) Betaler: En fysisk eller juridisk person, der er den kontohaver, som giver tilladelse til pengeoverførsel fra en konto, eller, hvis der ingen konto er, en fysisk eller juridisk person, der bestiller en pengeoverførsel. 2) Modtager: En fysisk eller juridisk person, som er den tiltænkte endelige modtager af en pengeoverførsel. 3) Betalingsformidler: En fysisk eller juridisk person, i hvis virksomhed det indgår at levere pengeoverførselstjenester. 4) Mellembetalingsformidler: En betalingsformidler, der hverken er betalers eller modtagers betalingsformidler, og som medvirker ved gennemførelsen af en pengeoverførsel. 5) Pengeoverførsel: En transaktion, der udføres på betalers vegne gennem en betalingsformidler ad elektronisk vej med henblik på at stille midler til rådighed for modtager hos en betalingsformidler, uanset om betaler og modtager er en og samme person. 6) Batchfiloverførsel: En række individuelle pengeoverførsler, der sendes samlet. 7) Entydig identifikator: En kombination af bogstaver, tal eller symboler fastlagt af betalingsformidleren i overensstemmelse med protokollerne for de betalings-, afviklings- og meddelelsessystemer, der anvendes til at foretage pengeoverførslen.