LOV 1531/2010 Art. 5
Vedtægter og ledelse i foreninger
Vedtægterne for en forening, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, skal indeholde bestemmelser om 1) navn, 2) hjemsted, 3) formål, 4) valg og konstituering af bestyrelse, 5) betingelser for medlemskab, 6) foreningens regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor og tegningsret, og 7) vedtægtsændringer og ophør, herunder anvendelse af nettoformuen ved foreningens ophør.
Stk. 2. Hvis vedtægterne for en forening, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, ikke er godkendt i henhold til anden lovgivning, skal den offentlige hovedtilskudsyder påse, at foreningens vedtægter indeholder de i stk. 1 nævnte bestemmelser, og om det formål, som et driftstilskud ydes til, ligger inden for foreningens formål.