Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 399/2010 · Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler

LOV 399/2010 Art. 3

Anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

Kravene til, hvilke oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel, jf. § 9, finder ikke anvendelse på pengeoverførsler til organisationer med et almennyttigt formål, når 1) det overførte beløb ikke overstiger 1.125 kr., 2) overførslen gennemføres inden for Grønland, 3) organisationen er underlagt krav om regnskabsaflæggelse og 4) organisationen er undergivet offentligt tilsyn eller ekstern revision, der er foretaget af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Stk. 2. Undtagelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pengeoverførsler mellem Grønland og Danmark og mellem Grønland og Færøerne.

Stk. 3. Undtagelsen efter stk. 1 er betinget af, at organi­sa­tio­nen lader sig registrere hos Finanstilsynet og dokumenterer, at kravet om regnskabsaflæggelse og ekstern revision eller offentligt tilsyn er opfyldt. Organisationen skal desuden give oplysning om de fysiske personer, der udgør organisationens øverste ledelse eller i øvrigt udøver kontrol over organisationen. Ændringer i de forhold, der er nævnt i 1. og 2. pkt., skal indberettes til Finanstilsynet.