Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 607/2025 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde

BEK 607/2025 чл. 21

Undersøgelse for visse arvelige sygdomme og tilstande hos hunde

В силаОфициален текст

Besidderen af en tæve eller hanhund af racen cavalier king charles spaniel, der ønsker at lade hunden indgå i avl, skal foranledige at hunden før første parring, jf. dog § 72, stk. 2, gennemgår undersøgelse for syringomyeli og MMVD, jf. bilag 1, afsnit 4. Det samme gælder for tæver, der insemineres, og hanhunde, der tappes for sæd til inseminering.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ligeledes anvendelse på krydsninger, hvori racen cavalier king charles spaniel indgår med 50 procent eller derover.

Stk. 3. Vurderingen af, om hunden må indgå i avl, sker i henhold til bilag 1, afsnit 4.

Stk. 4. Hunde, der er omfattet af bilag 1, afsnit 4, punkt 6 eller 12, må ikke indgå i avl. Hunde, der er omfattet af bilag 1, afsnit 4, punkt 7, må alene indgå i avl på de betingelser, der er angivet i bilag 1, afsnit 4, punkt 7, litra a-c.

Stk. 5. Undersøgelsen for syringomyeli er gyldig, indtil hunden er fyldt 3 år, hvorefter hunden skal undersøges igen, før den må parres, insemineres eller tappes for sæd til inseminering. Undersøges hunden, efter at den er fyldt 3 år, er undersøgelsen gyldig resten af hundens levetid.

Stk. 6. Undersøgelsen for MMVD er gyldig, indtil hunden er 4 år og 2 måneder gammel. Herefter skal hunden gennemgå en ny undersøgelse, før den må parres, insemineres eller tappes for sæd til inseminering. Undersøges hunden, efter at den er fyldt 4 år og 2 måneder, er undersøgelsen gyldig, indtil hunden er fyldt 6 år. Undersøges hunden, efter den er fyldt 6 år, er undersøgelsen gyldig resten af hundens levetid.

Stk. 7. Dokumentation for resultatet af undersøgelsen for MMVD, jf. stk. 1, skal opbevares, så længe skal hunden skal indgå i avl, og skal efter anmodning forevises for Fødevarestyrelsen.