BEK 1239/2022 чл. 14
Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn
Landbrugsstyrelsen kan træffe afgørelse om ændring af et projekt, såfremt projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. § 6 og projektet fortsat opfylder kriterierne, jf. § 7. Landbrugsstyrelsen kan træffe afgørelse om ændring af projektets slutdato, dog ikke ud over den 31. december 2024. En ændring må ikke iværksættes, før den er godkendt af Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2. Ansøgning om ændring af et projekt skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal dog være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 10 dage før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 3. Tilsagnshaver kan forhøje en eller flere tilskudsberettigede udgifter, såfremt det ligger inden for det samlede tilsagnsbeløb ved en omfordeling mellem de tilskudsberettigede udgifter, hvor en anden udgift reduceres. En forhøjelse af en tilskudsberettiget udgift på mere end 10 pct. skal dog godkendes af Landbrugsstyrelsen.
Stk. 4. Det samlede tilsagnsbeløb kan ikke forhøjes i forbindelse med en ændring af et projekt.