Правна библиотека и анализ на дела · Австрия · Белгия · Европейски съюз
LAWxPERT Вход Безплатен акаунт

BEK 1190/2022 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til etablering af nye frivilligcentre

BEK 1190/2022 чл. 31

Midlertidig indstilling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud

В силаОфициален текст

Socialstyrelsen kan beslutte, at udbetaling af tilskud indstilles midlertidigt, hvis: 1) tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter, rapporter m.v. i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i tilskudsbrevet, 2) Socialstyrelsen ikke kan godkende statusrapport, løbende regnskab, budget for resterende tilskudsperiode, udbetalingsanmodning, det endelige regnskab eller den afsluttende rapport, 3) en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Socialstyrelsen ikke er indbetalt til Socialstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen, 4) Socialstyrelsen bliver bekendt med forhold, som rejser tvivl om, hvorvidt tilskudsmodtager anvender tilskud i overensstemmelse med de givne vilkår, eller 5) forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud genoptages, når Socialstyrelsen beslutter herom.